Ja jeg ved jo ikke om det er det hun skal hedde, det maa Milla jo om. Men indtil videre er det saadan.
Har vente i laenge paa at modtage bogen med "Tusind Fryd" dukkerne. Karen havde den med herned. Josh har ikke kunnet fatte at jeg kunne sidde tiiiiime vis og studere bogen. Maa indromme at jeg har siddet mange lange aftner laest frem og tilbage, overvejet og studeret, for endelig for et par uger siden at springe ud i det...
Fik bestilt all raa-varerne efter mange timers Google-research. Der er mange ting man skal overveje inden man skal igang. Jeg ville jo ogsaa sikre mig at jeg fik de helt rigtige farver og kvaliteter...
Og sa endelig, kunne jeg en sondag aften i slutningen af August komme igang...
Neeeej hvor det kriblede i mine fingre for at komme igang. Men jeg havde besluttet, at dette var et projekt jeg ikke ville sloese med.
Jeg maa nu ogsaa indroemme at da jeg foerst kom i gang, ja saa virkede beskrivelserne slet ikke saa kryptiske alligevel. Med lidt snilde en masse uld og noget bindesnor, saa hvr hovedet faerdigt.
Og til min store overraskelse, fandt jeg ud af at min symaskine har en helt fantastisk straek-seom. Det vidste jeg slet ikke, saa det abbner jo helt nye doere for mig...
Karen siger at den ser maerkelig ud... Men selv er jeg meget stolt, og syntes faktisk at hun har faaet helt personlighed, maaske derfor jeg kalder hende Marie.
Haaret, var det jeg frygtede aller mest. Men igen, da jeg foerst kom igang og efter tre forsoeg, syntes jeg faktisk at resultatet blev meget godt...
Mangler bare fletninger, sy det sidste haar fast og saa kan jeg lave en lille garderobe til hende, og Millas jule gave er faerdig - haaber hun kommer til at lide hende... :-)
Saa hvis Astrid og Dorte kommer ignag, kan jeg kun sige at det er et helt fantastisk projekt og slet ikke er saa slemt naar man foerst kommer igang...
Ha' en go dag allesamme...
